Privatrådgiver til Maribo

Til vores filial i Maribo søger vi en privatrådgiver der brænder for at gøre en forskel for vores kunder.

Om os: 

I Lollands Bank sætter vi en ære i altid at være nærværende og mere end bare en bank. Vi tror på, at personlig rådgivning og tæt kundekontakt er nøglen til at skabe langvarige relationer og tilfredse kunder.

Vi har en uformel tone og holder af et godt grin i hverdagen. Vi har en flad organisation og vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved frihed under ansvar. Vi tilbyder gode muligheder for personlig udvikling og værdsætter at vores medarbejdere prioriterer løbende efteruddannelse.

Dine opgaver:

  • Rådgive vores privatkunder om deres økonomi og hjælpe dem med at træffe de bedste beslutninger.
  • Udarbejde individuelle løsninger, der matcher kundernes behov og ønsker.
  • Være en aktiv del af vores team på 10 medarbejdere og bidrage til vores fælles mål om at være mere end bare en bank.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende hverdag, hvor du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt f.eks. vil der være mulighed for at opgradere dine nuværende kompetencer med en formuerådgiveruddannelse.
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, der altid er klar til at hjælpe og støtte hinanden.
  • Gode karrieremuligheder og attraktive ansættelsesvilkår. 
  • Et spændende team på 10 gode kollegaer.
  • Et udviklende job med ansvaret for din egen kundeportefølje, som du, i samarbejde med vores specialister, skal rådgive og servicere inden for alle bankens forretningsområder 

Om dig:

  • Du har erfaring med privatrådgivning og en relevant uddannelsesbaggrund.
  • Du er empatisk, lyttende og god til at skabe tillid hos kunderne.
  • Du arbejder struktureret og målrettet, og du trives med at have mange bolde i luften.
  • Du er motiveret for at give vores kunder en ekstraordinær god oplevelse så de forlader kundemødet med et smil

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte privatchef Pernille Trantel på tlf. 5496 3433 eller filialdirektør Mette Samson Schlüter på tlf. 5536 5212.

Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har den rigtige kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del på:

Arbejdssted:

Vestergade 3, 4930 Maribo

Yderligere oplysninger fås hos:

Mette Samson Schlüter

Telefon: +45 5536 5212

Pernille Trantel

Telefon: +45 5496 3433

Kontoradresse:

Vestergade 3 4930 Maribo

Se placering: