Specialister

Bolig- og selvbetjeningsansvarlig

 

Vil du være med til at udvikle og styrke Lollands Banks bolig- og selvbetjeningsområde?

Vi søger en bolig- og selvbetjeningsansvarlig, som motiveres af at skabe udvikling, styrke forretningen og gøre en mærkbar forskel for både kunder og kolleger. Du får en central rolle i at omsætte idéer til handling og sikre, at vi fortsat udvikler attraktive løsninger til vores kunder. Du bliver bindeled mellem forretning, faglighed og udvikling og får stor indflydelse på, hvordan vi styrker både boligområdet og kundernes digitale muligheder.

Hos os får du ikke blot ansvaret for et fagområde. Du får muligheden for at sætte retning, udfordre eksisterende løsninger og være med til at forme en vigtig del af bankens fremtid.

Arbejdsdagene er fordelt på bankens fire filialer, hvor du bliver en nøgleperson i arbejdet med at udvikle bankens boligfinansiering og digitale selvbetjeningsløsninger og en vigtig sparringspartner for både kolleger og samarbejdspartnere. Du bliver en del af en specialistafdeling med otte engagerede kollegaer.

Dine opgaver

  • Drive og videreudvikle bankens boligområde og selvbetjeningsløsninger
  • Igangsætte og deltage i projekter, der styrker kundeoplevelsen og udvikler forretningen
  • Være faglig sparringspartner for rådgivere og kolleger på tværs af banken
  • Koordinere og understøtte bankens fagkontaktpersoner inden for områderne
  • Være bankens primære kontaktperson over for relevante samarbejdspartnere
  • Identificere udviklingsmuligheder og bidrage til øget forretningsomfang

Om dig 

Du har en solid faglig baggrund og trives i en rolle med mange kontaktflader og en bred opgaveportefølje. Du motiveres af udvikling, samarbejde og muligheden for at gøre en synlig forskel for både kunder, kolleger og banken. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring fra den finansielle sektor, eksempelvis som boligrådgiver, realkreditspecialist eller fra ejendomsmæglerbranchen
  • Har interesse for og flair for digitale løsninger og selvbetjeningsuniverser
  • Er energisk, nysgerrig og initiativrig
  • Arbejder målrettet og forretningsorienteret
  • Formår at engagere, inspirere og motivere dine kolleger
  • Kommunikerer klart og skaber tillidsfulde relationer
  • Bidrager positivt til fællesskabet og har et godt humør

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for specialister Benedikte Dalgas Jeppesen på 5536 5240.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Stabsfunktioner

Type / niveau:

Funktionær

Arbejdssted:

Algade 52, 4760 Vordingborg

Yderligere oplysninger fås hos:

Benedikte Dalgas Jeppesen

Telefon: +45 5536 5240

Kontoradresse:

Nybrogade 3 4900 Nakskov

Se placering: